Det er ved at komme igen - digt af Strunge

Det er ved at komme igen som det kommer hvert år ved denne tid jeg kan mærke det jeg sover ikke mere og denne morgen er lyset skarpt og alting skærer og ligner glas der knaser skarpt skin i solens stråler hvidtlysende træthed smertende øjne og sviende gennemsigtighed Det er ved at komme igen som det kommer hvert år ved denne tid jeg kan se det i deres øjne i toget jeg kan se det på deres kroppe der bevæger sig som efter en djævelsk plan Men det er også min skyld der er ikke noget at gøre jeg kan høre det i det de siger mumlende meddelelser med skjulte budskaber angående mig morgenfolkets mørke munde deres tunge tanker. Det er ved at komme igen som det kommer hvert år ved denne tid pludselig er jeg her og ved at det er for sent det var jo min egen skyld det var det lille punkt inde fra mig der voksede bag mine øjne og nu er blevet alt det sorte i deres ansigter i farverne så tungt over alt jeg kan ikke bevæge mig og der er så meget jeg skal nå at gøre godt igen men intet kommer ud jeg er så tom må ikke være til jeg ved det godt det var min egen skyld. Det er ved at komme igen jeg synker ind i væggen i mørkets tryghed. Et punktum. Igen Strunge